Casper Rongsted
”Casper tilhører den sjældne race af undervisere, som med indlevelse og begejstring fanger alle deltagere. Vigtigst af alt er Casper en fremragende coach og for mig er han indbegrebet af NLP. Han har en fantastisk evne til dels at nå dybt ind i et andet menneske, og samtidig vide præcis hvor langt han kan gå i situationen.”
Kristina Kousgaard Bugge
Leder i TDC
"Casper fanger simpelthen på fremragende vis din interesse og med sin afslappede og selvuhøltidelige måde skaber han en super klima for at lære nyt. Krydret med en stor portion humor og mange praktiske eksempler gør ham til en seriøs kandidat til årets underviser".
Rene Nøttrup, DSB S-Tog, Afdelingsleder.
”Casper er en fantastisk formidler, der evner at få budskabet helt ind under huden på deltagerne, uden at virke anmassende og uden den ellers ofte forekommende løftede pegefingre.
Med en god blanding af eksempler fra hverdagen og hans egen store erfaring, blandet med en solid omgang humor, bliver man i Caspers selskab udfordret på både holdninger, fordomme og lattermuskler."
Mikkel Nielsen, Account Manager, North West Europe, in Siemens Global Shared Services
Jeg har deltaget i et NLP Pratitioner forløb med Casper Rongsted som underviser, samt efterfølgende hyret Casper til et NLP foredrag.
Casper er en levende og fremragende underviser, der formår at fange alles opmærksomhed. Hans indlevelse i emnerne gør, at man bliver fanget fra start til slut, og han efterlader ingen tvivl om sine faglige kompetencer.
Jeg vil til enhver tid anbefale Casper både som underviser og foredragsholder.
Rebecca Linea Alexis, sekretær, Grundfos A/S
Jeg blev introduceret til NLP uddannelsen via podcast på podhead.dk. Her fik jeg indsigt i en ny og spændende verden. Efter en introduktionsaften hos NLP Basen og Casper Rongsted, var jeg ikke itvivl om hvor jeg skulle lære mere om NLP. Jeg er blevet bedre til at lytte og har forbedret mine kommunikative evner til glæde og gavn for mine kunder, kolleger, kæreste og familie, samt ikke mindst mig selv.
Claus Hamø, Key Account Manager, ALD Automotive
Benjamin Koppel
Moderne, melankolsk jazz af stor skønhed. Og krævende at lytte til. Det er bestemt ikke musik, man sætter på, mens man sidder og drikker rødvin. Til gengæld er der altså noget at hente, hvis man giver sig tid.
Sine steder gemmer der sig ligefrem en tyst latter inde bag mol-gardinerne. Cd’en bekræfter, at Benjamin Koppel er et af dansk jazz’ mest alsidige talenter. Og så swinger det heldigvis også ganske gevaldigt sine steder.
Henrik Palle, Politiken, om CD’en ”The Poetic Principle”
Benjamin Koppels karakteristiske saxofonlyd, der skiftevis smyger sig i svale nordiske klange og puster sig op til skinger bebop, er det bærende instrument på "The Reykjavik Recording". Cd'en er den tredje i serien "Nordic design", hvor Koppel spiller sig rundt til broderlandene for at affotografere den særlige nordiske tone. Denne gang får han poetisk og poppet medspil fra pianisten Eythor Gunnarsson - manden bag Mezzoforte. Resultatet er lutter vellyd.
Len Kryger om CD’en ”The Reykjavik Recording”.
…et fnugfrit og lækkert jazzakkompagnement som foruden Benjamin Koppel på saxofoner, flygel, synth, klokkespil også tæller farmand Anders Koppel på hammondorgel og diverse indkaldte gæstemusikere.
Bent Stenbakken om CD’en ”Frostmorgen”
Men man skal heller ikke glemme Koppel selv, der samler trådene med sit eventyrlystne spil, som både båtter, nynner og synger i en overgiven gestus til livet. "This Is Jazz" hedder det i sidste nummer, og ja, det er det så sandelig! Både på European Jazz Factory og Contemplation viser Koppel og kompagni sig som fremragende eksponenter for en genre, der er så uforudsigelig og uregerlig, at det er umuligt ikke at elske den.
Jacob Bækgaard om CD’erne ”Contemplation” og ”European Jazz Factory”
Cowbell Music · Stadfeldtsvej 10 · 2500 Valby · tel. +45 7026 0807
| | |
|  |